Af Gunvor Vestergaard, kulturformidler og fodboldfan

Den europæiske syge kaldte Politiken for nyligt FC Københavns problemer i dette års superliga. Skader og mange nye spillere, der ikke kender trommerummet omkring både at spille europæisk og præstere i den hjemlige liga. Fysisk og mental træthed, der har betydet et uhørt stort antal nederlag til den ambitiøse hovedstadsklub.
Der er ingen tvivl om, at det er en del af forklaringen. Men måske er der også forklaringer at hente et sted, hvor man ikke så ofte kikker hen i fodboldens verden. Det handler om kulturmøde og kulturforståelse. Fodbold har en fælles referenceramme og et universelt sprog. De fleste klubber gør også meget ud af, at de har et værdisæt de bygger på. Men hver enkel fodboldspiller har også personlige og nationale værdier med i sin rygsæk. Dem kan man ikke bare lade blive i bilen på parkeringspladsen, når man møder i klubben, uanset om det er til træning, kamp eller andre arrangementer. Fodbold foregår ikke i et lukket rum, men i et konstant samspil med de mennesker, der går ud og ind af døren og det samfund, der befinder sig rundt om.
De værdier den enkelte spiller har med i sin bagage betyder noget, også når man skal fungere i et nyt land med andre kulturelle værdier. Faktisk kræver det stor kulturel intelligens at være professionel fodboldspiller. I løbet af en karriere kan det let bliver til ophold i 3-4-5 forskellige lande og ofte lande med meget forskellige kulturer. Både på og udenfor fodboldbanen. Men hvor meget er klubberne og spillerne selv opmærksomme på det? Hvor gode er de til at synliggøre og udvikle deres kulturforståelse?
Umiddelbart synes det ikke at have den store opmærksomhed. Man er i klubberne godt med på, at spillerne kommer med forskellige kulturer, men det synes ikke at blive synliggjort, i hvert tilfælde ikke i en komparativ sammenhæng. De fleste steder vil svaret nok være, at det er der ikke behov for og måske er det rigtigt. Og så alligevel. Med et stort antal udlændinge i den danske superliga (ca. 1/3 af spillerne i sæsonen 2017/18) er mange forskellige kulturer repræsenteret og uden fokus kan kulturmøde blive til kulturmisforståelser og værre endnu kultursammenstød. Måske kunne der være hjælp at hente i den store redskabskasse, der findes i forhold til at skabe større kulturforståelse.

I FC København er det ikke noget nyt at have en spillertrup med mange forskellige nationaliteter. Men det er noget nyt, at man har en forholdsvis stor gruppe, der har deres rødder i Balkanområdet. Stammen har ellers typisk ligget i det skandinaviske og dermed har de skandinaviske værdier også stået stærkt. Der er stadig en del skandinaver i truppen, men de har ikke samme dominerende status, som dem i den trup, der er gået helt suverænt gennem de to sidste sæsoner.
I stedet har flere af de bærende kræfter nu deres værdier med fra et helt andet område af Europa. Det behøver ikke at betyde noget, hvis man i klubben er opmærksom på dette og er dygtige til at tydeliggøre de værdier, man bygger på. Det skal italesættes og det skal synliggøres. Det samme gælder i forhold til at skabe forståelse for det, det samfund man er kommet til. Her skal ofte også en familie fungere. Hvis ikke man kender til danske/skandinaviske kultur, vil man tage udgangspunkt i det værdisæt, man selv har med i sin rygsæk. Når forskellige værdisæt er til stede, men ikke synliggjorte, er det let at tale forbi hinanden, skabe misforståelser og i værste fald utilsigtede sammenstød. Det gælder ikke kun internt i truppen, men også i forhold til det omgivende samfund.

Et meget tydelig eksempel på det sidste var Urus Matic’s tur i mediemøllen efter hooligansurolighederne på Brøndby Stadion i starten af sæsonen. Her fik han hug for at følge en kendt FCK-hooligan på Instagram og like nogle af dennes billeder. Urus Matic er serber. Der er meget stor forskelle på serbisk og dansk kultur. Det gælder også serbisk og dansk fodboldfankultur.
En Googlesøgning på ”serbiske fodboldfans” bringer overskrifter som ”Serbisk amokløb endte i blodig vold”, ”Flere serbiske fans arresteret” og ”Tjekkisk politi frygter serbiske fodboldfans”. De serbiske fodboldfans har altid været tæt knyttet til den serbiske nationalidentitet og fans fra Røde Stjerne spillede en ikke uvæsentlig rolle i kampene om Kosovo. Højt agtede serbiske fodboldfans ville i en dansk kontekst blive betegnet som rå hooligans. Men hvor skal en serbisk fodboldspiller vide det fra, hvis ingen har fortalt ham om dansk fankultur? Matic’s reaktion på medieopmærksomheden om de likede hooligansbilleder tyder på, at der ikke har været nogen fokus på kulturforståelse og en snak om danske versus serbiske værdier. I følge pressemeddelelsen fra FCK, havde han “ikke overvejet, at det kunne være et problem”. Han havde ikke øje for kulturforskellene. Det samme gælder i øvrigt også for både de danske medier og den danske justitsminister, der udtalte sig meget bombastisk i sagen.

Et andet eksempel på fodbold- og fankulturen på Balkan ramte det danske fodboldlandshold i den sidste kvalifikationsturnering til EM. Det er den såkaldte dronesag fra 2015, hvor kvalifikationskampen mellem Serbien og Albanien endte i slåskamp. Alligevel blev albaneren der sendte dronen med det albanske flag ind over stadion i Beograd efterfølgende udråbt til folkehelt og de albanske spillere lod sig fotografere sammen med ham, der sendte dronen.
Der er bare andre følelser og værdier i spil på Balkan. Værdier man er indstillet på at gå langt for. Det er set mange gange. Der er ikke nogen, der råber op om, at fodbold og politik skal holdes adskilt. Myter spiller en vigtig rolle. Det mytiske grundlag i Serbien skal man tilbage til 1389 for at finde. Her led serberne et svigeligt nederlag til det osmanniske rige på Solsortesletten i Kosovo. Det er en afgørende begivenhed for både Serbiens og resten af Balkans historie og ikke mindst for den serbiske selvbevidsthed. Det er en historie de fleste fra Balkan har med i deres bagage. Også fodboldspillere, der rejser ud i verden.
Ud over den historiske bagage er der også andre ting, der er værd at kikke på, hvis man vil have en større forståelse for de kulturværdier, den enkelte har med. Her kan man med fordel inddrage sociologen Geert Hofstedes analyseapparat. Hofstede bruger 6 dimensioner til at analysere national kultur; magtdistance, individualisme/kollektivisme, maskulint/feminint, usikkerhedsafvigelse, tidsorientering, eftergivenhed/begrænsning.

https://www.theculturefactor.com/country-comparison-tool

En hurtig sammenligning mellem Danmark og 3 af de land, der leverer 5 spillere til FCK’s førsteholds trup, viser nogle store forskelle på flere områder. Ikke mindst opfattelsen af magtdistance, kan have stor betydning for, hvordan et fodboldhold fungerer og det kan derfor være relevant at have øje på forskellige opfattelser af hierarkier. I Danmark har vi traditionelt en flad struktur, hvor samarbejde og dialog spiller en stor rolle. Her synes vi, det er morsomt, når anføreren smider shortsene og løber æresrunde i underbukser. I Serbien og Slovakiet er der en meget stor accept af hierarkier, enhver har sin plads og det skal ikke legitimeres. Hver enkel indordner sig og viser respekt overfor dem højere i hierarkiet. I Danmark har vi også stor tillid til hinanden, i Serbien og Slovenien er der en udpræget grad af kontrol. I Danmark har vi stor valgfrihed, i Serbien og Slovakiet er der et større omfang af sociale restriktioner. Alt sammen har indflydelse på det værdisæt, den enkelte har med i sin rygsæk. Vil man gerne have et hold til at fungere, må der være en forståelse for de værdisæt spillerne hver især bærer på. Ligesom det værdisæt klubben bygger på skal være tydeligt.

Selv nok så dygtige fodboldspillere kan blive hæmmet af et negativt kulturmøde. Selv om det er lykkedes at få en god forståelse i spillertruppen, er der også et samfund udenfor, hvor tingen skal fungere, for at den enkelte spiller er i stand til at yde sit optimale.
Det handler ikke om, at de udenlandske spillere skal indrette sig efter en dansk tanke- og væremåde og uforbeholdent overtage danske værdier. Det handler om at have forståelse for, hvad hver enkelt spiller har med i sin rygsæk og at udnytte det til holdets bedste. Forskelle kan i sig selv være en styrke, ikke mindst i fodboldklubber, der skal agere på forskellige niveauer. Men det kræver kulturforståelse og kulturel intelligens, gerne i hele organisationen. Små enkle redskaber, der gør det muligt at se andres handlinger i et bredere perspektiv.

Måske er kulturforståelse i virkeligheden det bedste middel mod den europæiske syge i FC København. Og i alle andre sammenhænge, hvor forskellige kulturer mødes og skal nå et fælles resultat

Denne artikel er skrevet i 2018. Her i 2025 vil det måske hedde den globale syge. Men hovedpointerne er fortsat aktuelle.