Kulturforståelse – at ville de andre uden at miste sig selv

Engang var det eksotisk at møde andre kulturer. I dag er det en del af de flestes hverdag. Globaliseringen bringer mange forskellige kulturer ind i vores stuer. Nogle tager vi bare til os, andre efterlader utryghed. Angst får os let til at reagere irrationelt og kan føre til kultursammenstød.

Det gode kulturmøde kræver kulturel intelligens. Det handler blandt andet om at møde andre kulturer ud fra en tro og rodfæstethed i egen kultur.

Kulturforståelse og kulturel intelligens kan trænes. En workshop med fokus på kultur og kulturforståelse kan løfte og styrke både den enkelte og fællesskabet. Uanset om I er en virksomhed, en forening eller en uddannelsesinstitution, kan en sådan workshop være givende.

Bevidsthed om egen kultur

Ens egen kultur forstås i mødet med noget andet. Workshoppen vil derfor beskæftige sig både med egen kultur og værdier, og de erfaringer vi har med at møde andre kulturer.

Når der er tydelighed i forhold til egen kultur og værdier, er det ofte lettere at integrere forskellige medarbejdere/medlemmer/studerende og samtidig stå stærkere på et internationalt marked.

Uanset om man har nedskrevne værdier eller har brug for at arbejde med egen kultur, kan workshoppen styrke den fælles forståelse.

At forstå det fremmede

Det at møde noget, som adskiller sig fra, det vi kender, påvirker os. Om påvirkningen bliver positiv eller negativ afhænger af vores evne til at udvise interesse og forståelse. Kulturforståelse handler ikke om at give afkald på egne værdier. Tværtimod. Det handler om at være i stand til at stikke fingeren i jorden og spørge ind til det fremmede. Og samtidig kunne italesætte egen kultur. Netop det kommer vi til at arbejde med i workshoppen.

Os i en global verden

I en digital verden er tid og rum blevet noget flydende. Vi får inputs fra hele verdenen. Kollegaer, der sidder på den anden side af jordkloden. Nyheder, der når os nærmest inden det er sket. Det vi lærte i går, er forældet i morgen. Det at have kulturelle rødder er med til at skabe noget tryghed. Samtidig er vi nødt til at være åben for det fremmede, for ikke at blive efterladt på perronen.

En workshop med fokus på kulturforståelse og kulturel intelligens hjælper med at holde balancen i den globale centrifuge.

Eksempel på hvad en workshopdag kan indeholde:

Velkomst og icebreaker

Hvad er kultur? Kort oplæg

Egne erfaringer med kulturmøder og kultursammenstød

National identitet i en global verden. Kort oplæg og snak om, hvad der er typisk dansk.

Kulturbingo

Dilemmaer – hvad vil jeg gøre

Vores kultur – en kortlægning

Hvordan møder vi en ny (kollega, nabo, spiller, klassekammerat…..)?

Kulturværdier ude og hjemme

Opsamling og afslutning.

Pris efter aftale. Skriv eller ring for at høre nærmere:

mail@gunvorvestergaard.dk , mobil +45 3026512